Dit dankort kan være spærret: Nets igang med udskiftning efter misbrug

Opdateret 11.44 Nets har de seneste uger konstateret et stigende misbrug af dansk udstedte betalingskort i både danske og udenlandske internetforretninger.

Derfor skal 15.000 danske betalingskort nu skiftes ud, og Nets er allerede begyndt at spærre betalingskort.

“Bankerne vil, hurtigst muligt, etablere kontakt til de kortholdere, hvis kort er berørt af sagen, og som skal have deres kort udskiftet. For at undgå yderligere misbrug, er processen med at spærre kort allerede startet. Derfor kan nogle kortholdere opleve, at få deres kort afvist i butikker inden de bliver kontaktet af deres bank,” skriver Nets.

Nets oplyser, at alt peger på en udenlandsk internetforretning, men vil ikke oplyse hvilken. Det fremgår også, at

“Hvis man som kortholder oplever, at man har fået sit kort misbrugt i denne sag, vil banken dække tabet.”

Kortene er ikke nødvendigvis misbrugt, hvis de skiftes ud.

“Hovedparten af de misbrugsforsøg, der har været, er blevet afvist i kraft af den målrettede misbrugsovervågning i Nets. Ud over de kort, der er blevet forsøgt misbrugt, udskiftes en del kort af præventive årsager,” skriver Nets.

Iran vil producere mere olie – prisen dykker

Olieprisen falder tirsdag, efter Iran har meldt, at landet ikke vil fastfryse produktionen af olie på det nuværende niveau, men derimod ønsker at hæve olieproduktionen til 4 mio. tønder om dagen.

Det skriver Bloomberg News.

Udmeldingen sætter en dæmper på Opec-landenes forventninger om at lave en aftale, der skal stabilisere markederne, når Opec-landene samles til et uformelt møde i Algeriet onsdag.

“Det er ikke på vores dagsorden at nå til enighed under Opec-drøftelserne i Algier,” siger den iranske olieminister Bijan Namdar Zanganeh til reportere i den algeriske hovedstad ifølge Bloomberg News.

Han tilføjer, at Iran, der producerede omkring 3,6 mio. tønder om dagen sidste måned vil have en andel af Opecs marked på 12 til 13 pct.

Ifølge Bloomberg News bakker olieministeren for de Forenede Arabiske Emirater, Suhail Al Mazrouei, op om en aftale om at fastfryse produktionen, hvis de andre nationer er enige, men en reduktion af produktionen er udelukket.

Saudi-araberne har tilbudt at sænke kongedømmets olieproduktion til niveauet fra januar på betingelse af, at Iran er villig til at reducere sin produktion. Og dermed er man tilbage ved udgangspunktet, idet det var samme krav og problemstilling, som medførte, at man ikke nåede til enighed på det seneste officielle Opec-møde.

De olieproducerende lande får dog endnu en chance for at nå til enighed om et produktionsloft, når Opec holder sit ordinære møde i Wien 30. november.

Futures på en en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering til november koster tirsdag 46,60 dollar mod 47,55 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

“Vi har sort bælte i fordelingspolitik. Men vi er ikke skrappe til vækst”

Dansk økonomi har haft nulvækst de seneste fem år. Derfor er det vigtigste at sætte gang i væksten, gerne med en 2025-plan.

Det mener Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov.

 “Vi har jo sort bælte i politisk fordelingspolitik. Men vi er ikke så skrappe til at skabe vækst,” siger Jens Klarskov.

Han fortsætter:

“Dansk Erhverv håber, at regeringens 2025-plan bliver gennemført. Naturligvis med de ændringer, der følger af et forhandlingsforløb. Men i udgangspunktet er det en god plan,” siger Jens Klarskov.

Tirsdag advarer Dansk Industris (DI) administrerende direktør, Karsten Dybvad, i Berlingske mod, at Liberal Alliance står fast på, at topskatten skal sænkes. Det kan spænde ben for forhandlingerne om regeringens 2025-plan, mener DI.

Men i Dansk Erhverv vil man ikke blande sig direkte i de blå partiers krav til 2025-planen.

 “Vi ser det ikke som organisationens opgav at give politikerne råd om, hvordan de forhandler. Det har jeg tillid til, at de for eksempel godt kan i de blå partier,” siger Jens Klarskov fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv lægger i regeringens 2025-plan mest vægt på skat, investering, hjælp til virksomheders egenkapital samt et halvt års senere pensionsalder, påpeger Jens Klarskov.

“Der har været nulvækst. Vi har stået stille i fem år, hvis vi måler BNP per indbygger. Den politiske diskussion tager udgangspunkt i en fordelingsdebat. Det er meget vigtigere at se på, hvordan vi fremskaffer flere mider, og skaber velstand,” siger Jens Klarskov.

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, er ikke berørt af DI’s bekymringer.

“Det er ikke noget, der gør et større indtryk på mig. Vi er jo ikke engang kommet ind i forhandlingerne endnu,” siger Anders Samuelsen

/ritzau/

Vi har hver i snit 140.900 stående på bankkontoen

Nationalbanken har opgjort vores indestående, og det slår alle rekorder.

Borgmestre til regeringen: I skylder os en motorvej

I regeringsgrundlaget står der blandt meget andet, at man vil anlægge en midtjysk motorvej. Det minder Trekantområdets borgmestre om i et åbent brev.

TÆT PÅ Mogens Lykketoft stopper efter næste valg: Stil dit spørgsmål her

Efter 35 år i Folketinget har den tidligere S-formand valgt ikke at genopstille til valg. Du kan stille dine spørgsmål til ham her.

VIDEO Fem højdepunkter Clinton/Trump-debatten vil blive husket for

DR Nyheder har kogt den 90 minutter lange præsidentdebat ned til fem højdepunkter. Få overblikket her.

Kanalrundfart skal betale 50.000 kroner efter ulykke

Østre Landsret har afgjort, at Netto-Bådenes skal betale bøde efter at 10-årig fik arm amputeret.

Manden med krystalkuglen har talt: Her er USA’s nye præsident

[unable to retrieve full-text content]

Kropssprog anno 2016: Det er langt fra altid en afvisning at vende ryggen til nogen

Normalt er det ikke noget godt tegn, når folk vender ryggen til én.

Uanset om man befinder sig i Danmark, Kina eller Burundi vil det blive opfattet som en afvisning. Men den forståelse skal muligvis modificeres. I hvert fald i visse situationer.

Ved første øjekast synes der således at være noget helt galt med et billede af den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton. Billedet, taget af Barbara Kinney, blev lagt på de sociale medier af hendes kampagne, og viser den 68-årige, der glad vinker til en større folkemængde.

Men stort set alle har ryggen vendt mod hende.

Uheldigt billede fik Hillary Clinton til at slette opslag

Ikke i afvisning, som man måske skulle tro, men fordi de alle tager selfies med den potentielle præsident.

»2016, folkens,« lyder kommentaren til billedet, der således indkapsler en tid, hvor autografen har erstattet selfien, som politikere og kendisser beredvilligt stiller op til.

Selv den daværende danske statsminister Helle Thorning-Schmidt valgte selfien, da hun skulle forevige mødet med den amerikanske præsident Barack Obama og den daværende britiske premierminister David Cameron i 2013.

En fotograf fangede øjeblikket, hvor de tre statsoverhoveder klemte sig sammen for at være på samme billede under mindehøjtideligheden for den afdøde sydafrikanske præsident Nelson Mandela i Soweto. Og efterfølgende gik billedet verden rundt og skabte en del forargelse.

Helle Thorning-Schmidt forsvarede efterfølgende selfien med disse ord:

»Det viser måske også bare, at når vi stats- og regeringschefer mødes, så er vi jo også bare mennesker, der har det sjovt sammen.«

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami